Arnfred Advokater

Arnfred Advokater blev stiftet den 1. januar 2002 af advokat Birgitte Arnfred. Advokatkontoret har i alt 11 medarbejdere – fem juridiske medarbejdere, tre advokatsekretærer, en bogholder, en receptionist samt en fondsmedarbejder.

Hovedarbejdsområderne er juridisk rådgivning indenfor selskabsret, entrepriseret, erhvervslejeret, virksomhedsoverdragelse, generationsskifte, overdragelse af fast ejendom med videre.

Advokat Birgitte Arnfred bestrider adskillige bestyrelsesposter i små og mellemstore virksomheder.

Kontoret har endvidere stor ekspertise i behandling af dødsboer og ægtefælleskifter, idet advokat Birgitte Arnfred er udpeget som autoriseret bobestyrer ved Københavns Byrets skifteafdeling, ligesom hun er udpeget som autoriseret bobehandler ved Retten i Lyngby.

Kontoret yder rådgivning inden for samtlige arve- og skifteretlige forhold, herunder oprettelse af testamente, ægtepagt med videre. Endvidere administrerer kontoret flere fonde, herunder erhvervsdrivende fonde, ligesom kontoret yder rådgivning til private.

Arnfred Advokater lægger vægt på faglighed, omhyggelighed og kvalitet i kontorets arbejde. Det er kontorets målsætning at yde en engageret, kvalificeret og resultatskabende rådgivning. Vi sætter pris på et tæt og personligt samarbejde med vore klienter og deres eventuelle rådgivere.

Oplysninger om Arnfred Advokatanpartsselskab